Oplev Kristianstad på egen hånd

Med brochuren Oplev Kristianstad på egen hånd, deltage i en byrundtur i Kristianstad og besøg vores attraktioner. Brochuren indeholder korte tekster på hvad du ser på vejen.

Oplev Kristianstad på egen hånd

Fra dansk til svensk. Kristianstad fortsætter med at forandre sig!

Vi begyndte som danskere i 1614; nu er vi svenskere. Vi har forandret os gennem årene. Vi tørlagde søbunden og skabte landbrugsjord, forvandlede lossepladsen til et biosfære-område, gjorde de trange trafikgader til luftige gågader i centrum, gjorde kasernen til en højskole og stabsbygningerne til børnehave, væveriet blev til et konferencecenter og en mølle til et kontorhotel – bare for at nævne nogle få forandringer. Og vi vil fortsætte med at forandre os. Det er vi stolte af. Men lige nu ser Kristianstad sådan her ud – og det er vi også stolte af.

Velkommen på tur på egen hånd rundt i Kristianstad!

Vi begynder turen midt i centrum på Stora Torg

I følge den græske mytologi fløj Ikaros for tæt på solen, vingerne smeltede og han styrtede til jorden. Palle Pernevis stålskulptur på Stora Torg hedder Ikaros og har siden 1966 stået som en advarende finger for politikere og embedsmænd på Rådhuset på torvets vestre side.

PAX VOBIS (fred være med jer); sådan hilste Chr. IV på sine undersåtter, og I kan se ham i en niche lidt højere oppe.

I Rådhuskvarteret holder hele den politiske ledelse af både Kristianstad kommune og Region Skåne til.

I torvets sydlige ende ligger Frimurerhuset. Det blev i sin tid indviet af Kong Oscar II, og det fortælles, at den argentinske stjerne-racerkører Juan Manuel Fangio dansede tango her i Kristianstads Grand Prix i 1955.

Mod øst ligger det, der skulle være blevet Chr. IV's slot. Det blev "bare" til en staldbygning – og rummer i dag Regionmuseet.

Det er bygget sammen med Kristianstads konsthall (Kristianstads kunstmuseum) (5), (fri entré!) i det, der en gang var hovedkontor for det kongelige postvæsen. Lige overfor lå Riksbanken – og her er i dag pub og restaurant.

Hele torvets nordside er domineret af Stora Kronohuset inskriptionen LEGIBUS ET ARMIS (for love og våben). Huset blev bygget i empire-stil i 1840-41, og har bl.a. været hjemsted for Wendes Artilleriregiment, da den kærlighedssyge Sixten Sparre var ung løjtnant i byen. Bemærk sagndyret lindormen på taget! Sagnet beretter, at kom man tilstrækkeligt nær på den, kunne man få magiske kræfter...

Vi bevæger os væk fra torvet i nordvestlig retning, stopper ved modellen af det gamle Kristianstad, og ser hvordan fæstningsbyen en gang så ud, før vi ender ved...

Hellig Treenighedskirken, som kaldes Nordens smukkeste renæssance-tempel. De hollandske arkitektbrødre van Steenwinkel stod for byggeriet, og kirken blev indviet i 1628. Det fortælles, at kongen, Chr. IV, gik i land på Allön under en jagttur, behøvede hvile og faldt i søvn under et træ. I drømme så han en by vokse frem. Da han vågnede igen, var han overbevidst. Her skulle hans egen stad, Christians Stad, bygges. Og præcis dér, hvor kongen tog sig en lur i 1614, står kirken!

Eva Waldemarsson skriver i sin historiske roman "Kungens stad":
Hans Fiskers mund står vidåben, han vover næsten ikke at trækkevejret, mens han venter på kongens ord.
"Her," siger kongen, "lige her". Så holder han en pause og slår fejende ud med armen
"Her skal kirken stå." Det får Hans Fisker til at falde på knæ og bryde ud i gråd.

Vi fortsætter nu frem efter på Västra Storgatan og på højre side møder vi nogle rigtigt gamle huse. Det første har været kro, så bemærk inskriptionen "Måttlig fägnad, lagom krus finnes uti detta hus" (I dette hus findes glæde og krus i rimelig størrelse), det næste hus er et af byens ældste huse, og i det tredje planlagdes første del af Kong Gustav IIIs revolution i august 1772. Kongen forstærkede sin magt på adelens bekostning, og det sydlige Sverige blev sikret for kongens sag, da hans jagtmester Johan Christopher Toll greb magten og erklærede undtagelsestilstand i Kristianstad. Kanonerne rullede frem og tilbage på brostenene, men var efter ordre aldrig ladet.

Historikerne Lars Rossander og Lennart Frick skriver i "Det vakande ögat":
"Byens borgere vågnede op og skulle pludselig leve efter militærlove. Posten blev gennemlæst og censureret, og ingen fik lov at komme ind i byen uden passerseddel, der selvfølgelig blev udstedt af herr Toll."

Vi er fremme ved Norreport. Går i ud gennem porten, er I igen ude på gammelt militært område. Her eksercerede Georg Carl von Döbeln, Sveriges sidste rigtige krigshelt, med Norra Skånska Infanteri regiment.

Lige frem ser I Vandtårnet. Det er 53 meter højt, ikke særligt bemærkelsesværdigt, men tårnet er i de seneste år blevet yngleplads for vandrefalken. Er I heldige, kan I her opleve et af naturens fantastiske skuespil.

Patrik Olofsson i teksten til udstillingen om rovfugle, "Kroknäbbarnas tid":
"Ungerne begynder at skrige, så det kan høres over hele byen, og i det samme øjeblik kommer hunnen en stær i kløerne. Den unge han kaster sig ud af reden. Han indhenter den voksne fugl, men tigger så ivrigt, at han mister overleveringen af byttet i luften, så det falder ned på parkeringspladsen og lander på et biltag på et brag."

I svinger nu til venstre ned af Norra Kaserngatan og fortsætter til Västra Boulevarden, hvor I drejer til venstre. Det er blandt andet de brede boulevarder, der gør, at Kristianstad også kaldes "Lille Paris".

Centralstationen blev bygget i 1865. Kristianstad takkede nej til at blive et stop på den svensk "Södra stambanan" (jernbanelinien fra Malmø til Stockholm), og blev derfor aldrig noget jernbaneknudepunkt. Men I kan komme med toget til både Karlskrona, Helsingborg, Ystad og Malmø og også direkte til Kastrup Lufthavn og Københavns Hovedbanegård. I kortfilmen "Perronen" af Therese Ahlbeck deles skuespilleren Loa Falkman og Kristianstad C. om hovedrollen.

Den danske forfatter Bent William Rasmussen skriver om Kristianstad C. i sin roman "Rolig flugt":
Jeg gik gennem stationens ventesal, der stadig lignede spisesalen på et tysk jagtslot..."

Lige overfor stationen kan I se Treenighed kirkens facade og port. Prøv at liste ind i stilheden. Forestil jer, hvordan det gik til, da alteret blev sat op i 1625. Det blev sejlet hertil med skib fra Amsterdam!

Efter besøget i kirken fortsætter vi mod syd. I krydset med Nya Boulevarden (der engang var en kanal!) svinger vi til højre, men...

...kik først lige på hotellet på hjørnet, lige over gaden. Det gamle Sparbankshuset. Tysk renæssancestil og udsmykninger, som var det et slot. Hvorfor bygger vi sådan længere?

Lige over jernbanen, til højre, ligger Barbacka. Det er børnenes og de unges kulturhus, med café, legerum, øvelokaler og udstillinger. Lige nord for ser I den store mølle, der er blevet kontorhotel og restaurant.

Vi fortsætter ned til Helge å; til højre kan I se Tivolibadet. Går I lige ud og over gangbroen, kommer I til Naturum Vattenriket. Det kaldes populært for "redet i vassen" (reden i sivene). Det er biosfæreområde Vattenrikets centrum og Kristianstads største attraktion. På Naturum er der udstillinger, forelæsninger og seminarer om natur og miljø, og herfra kan I følge "Linné-ruten" ud over strandengene, der breder sig mod vest.

Da Naturum blev indviet i november 2010, svævede en havørn overvågende over ceremonien. For nylig er også odderne kommet tilbage til åen. Vi har simpelthen naturen midt inde i byen.

Vi svinger til venstre, og går syd på i parken.

Tivoliparken hed en gang Kommendantsängen (kommandantens eng). En grøn fugtig eng med nogle græssende køer, der var et ekstra løntilskud for garnisonens kommandant. I dag er det Kristianstads-borgernes grønne pusterum. Her samles byens indbyggere til sommerens koncerter; på et tidspunkt var der over 8.000, der holdt picnic i parken – på samme tid!

Walter Nilsson i romanen "Trädgårdseleven":
"Eva og jeg slentrede rundt i Tivoliparken så længe, at jeg kunne genkende hver eneste and og svane, vi mødte på vejen. Vi sad på caféen ved Lilla Torg indtil servitricen, der stod i køkkendøren, opdagede os. Lige meget hvor vi stoppede for at kysse og kramme, blev vi forstyrret af mennesker, der gik forbi"

Kristianstads Teater, parkens storslåede palads, blev tegnet af Axel Anderberg, der selv var fra Kristianstad, og sågar har Oscar-teatret og Den Kongelige Opera i Stockholm på sit cv. Ved indvielsen i 1906 så premieregæsterne Shakespeares "En skærsommernatdrøm".

Vil du gå en kortere tur, så er det nu, I skal skyde genvej tilbage mod centrum. Over jernbanen og langs med Tivoligatan, så er der kun 2 gader til Lilla Torg.

Vil I gå lidt længere, kan I forsætte turen gennem parken og langs Helgeåen, gå forbi broerne over åen, og fortsætte til Lastageplatsen, der en gang var Kristianstads havn.

Vi krydser kanalen, der forbinder åen med den gamle voldgrav rundt om Chr. IVs gamle by. En gade væk ligger den gamle Yllefabriken Yllan, uldspinderiet, der i første halvdel af sidste århundrede var byens største kvindearbejdsplads.

Forfatteren Birgitta Trotzig skriver i romanen "Dykungens dotter":
"Inde på fabrikken i de store lave og rystende haller med rækker af tætstående maskiner på de olieplettede gulve var der en kvælende, dampet, beskidt, støvet tåge af hvirvlende tekstilrester. Og en gennemtrængende støj; man så læberne bevæge sig, men alle ord skulle skriges ud."

Vi finder vej over jernbanesporene, og kommer frem til Kristianstad Södra, der i dag fungerer som jernbanemuseum.

Her ligger også Kristianstad Arena, der blev indviet til VM i herrehåndbold i 2010 – og hvor Danmark slog Spanien i semifinalen i netop Kristianstad. Det lokale håndboldhold, der spiller i den bedste svenske række, IFK Kristianstad, har et så frygtet hjemmepublikum, at udebanehold kan tabe her af ren misundelse.

Nu bevæger vi os igen tilbage mod centrum langs Västra Storgatan. I krydset med Blekingevägen kan I se en imponerende værkstedsbygning til venstre. Det er dele af CJF Ljunggrens Verkstäder, som for hundrede år siden byggede lokomotiver og togvogne i jernbanernes guldalder. Det var bl.a. her, den svenske arbejderbevægelse tog fart.

Forfatteren Bunny Ragnerstam skriver i romanen "Vredens Dag":
"Flere og flere af smede holdt op med at hamre, lærlingene glemte blæsebælgene og alle gloede med store øjne på den fint klædte, men usædvanlige besøgende. Han stod midt på værkstedsgulvet, tog brillerne af og kikkede på sortsværtede ansigter, der alle så helt ens ud – det var den fisefornemme bogholder Hammarstrand."

Gå over gaden, og I passerer Söderportskolan, den gamle læreanstalt, hvor den svenske skrønefortæller Fritiof Nilsson Piraten tog eksamen – efter at være blevet smidt ud af en skole i Lund og stukket af fra en anden i Ystad.

Fire blokke længere fremme er vi på Lilla Torg. Et torv med gammeldags og livlig torvehandel. Torvet er omkranset af tætte og nænsomt bevarede huse. Bortset lige fra den østre ende, hvor Fremtidens Hus og varehuset, det gamle EPA, står som markante påmindelser om en arkitektur i 1960'erne, hvis motto tilsyneladende var: Rend os i traditionerne!

Skrå over torvet forbi klokketårnet til Östra Storgatan. I hjørnehuset boede den ukrainske hærfører Filip Orlik efter, at han havde anført kosakkerne på Karl XII's side i det berømte slag ved Poltava. Efter nederlaget fik han asyl i Kristianstad. Huset er det eneste i byen, der er blevet velsignet af en katolsk præst! Det skete, da mindestatue blev afsløret i 2011.

Knap hundrede meter længere nede af Östra Storgatan ligger Filmmuseet. Her begyndt AB Svenska Biografteatern sit virke; det blev senere til Svensk Filmindustri, SF. Studiet, hvor man indspillede de første spillefilm i 1909, findes faktisk fortsat.

Nu går vi tilbage mod Lilla Torg, drejer om hjørnet til venstre, og kommer til Östra Centrum med stormagasin og biograf. Fortsætter I lige ud mod øst, over kanalen, til Kanalgatan, kommer I til Kristianstads kulturkvarter med Stadsbibliotek og Koncerthus.

Gå langt med Kanalgatan nordpå forbi Koncerthuset, og I vil opdage en stor rød bygning til højre. Det er fængslet Kristianstad-Centrum, et af landets ældste centralfængsler, og bl.a. kendt, fordi det var her, at den navnkundige Yngsjö-morder, Anna Månsdotter, blev halshugget i fængselsgården.

Lasse Strömstedt skriver i sin roman "I fængsel":
"Som indsat var det et populært sted. Personalet var kendt for at være relativt hyggeligt, mad var rigtig god og det var masser af gode fritidsaktiviteter... Efter tre uger stak jeg af fra fængslet i Kristianstad."

Gå nu tilbage over kanalen igen. Her til venstre landede fiskerne fra Åhus og Yngsjö deres fangst tilbage i tiden. I 1950'ernes strenge vintre var der "støvledans" på isen! Gå til højre af Östra Boulevarden. Fortsæt nogle hundrede meter lige frem, så havner I på Bastion Konungen. Det er en flot rekonstruktion af, hvordan der en gang så ud i fæstningsbyen Kristianstad.

Gå derefter vest på 2 blokke langs Norra Kaserngatan, sving ind på Östra Storgatan, og så er I lige straks tilbage på Stora Torg.

Vi håber, I har nydt turen!

 

  • Meddela fel på sidan

    Har du någon annan fråga till kommunen skickar du in den här.

    * Obligatoriskt om du vill få svar

    Det du skickar till kommunen blir allmän handling.